Link til:  Link til:  Link til:
You need to upgrade your Flash Player This is replaced by the Flash content. Place your alternate content here and users without the Flash plugin or with Javascript turned off will see this. Content here allows you to leave out noscript tags. Include a link to bypass the detection if you wish.

Victoria har en drøm 

Victoria, som du kan se på billedet, smiler. Det gør hun til trods for, at hun har mistet sin far, og at hun tilhører en yderst fattig kristen familie. Hun smiler i taknemmelighed over, at hun har fået skolegang fra mennesker i Danmark.

Sidste år lykkedes det Dansk Europamission at hjælpe 388 børn som Victoria til skolegang i Pakistan. I år vil vi gerne hjælpe endnu flere børn, både drenge og piger, til en plads på skolebænken.

 Drømmen om et liv uden undertrykkelse starter med skolegang. Victoria har set, hvordan hendes forældre igennem årene har været i hænderne på en rig godsejer. De er blevet udnyttet. Derfor er det hendes drøm at blive advokat, så hun kan forsvare de fattige og forfulgte kristne i Pakistan. Det første skridt til indfrielse af hendes drøm er taget, og et menneskeliv er ved at blive
forandret.

Men der er i tusindvis af fattige kristne og nødlidende børn og familier i Pakistan, der lever under meget svære forhold. Mange arbejder i slaveriagtige situationer. De er ofte bundet i gæld til de rige, der udnytter deres uvidenhed. Derfor arbejder Dansk Europamission på at hjælpe de kristne ud af fattigdom ved at hjælpe næste generation til en mere værdig fremtid.

Du kan være med til at gøre drømme til virkelighed for fattige børn som Victoria ved at give dem skolegang.

For ca. 250 kr. kan du være med til at hjælpe f.eks. en pige som Victoria til skolegang og sørge for, at hun bliver udstyret med skoleuniform og sko, så hun kan få en god start på det nye skoleår.

Jeg håber, at du vil hjælpe fattige børn til skolegang.
Victoria og mange andre børn kan få deres liv forandret med din støtte.

De varmeste hilsener
Henrik Due Jensen, projektchef i Dansk Europamission

Skolegang giver håb og fremtid. Det får også smilet frem på børnenes læber.

Du kan være med til at gøre en drøm til virkelighed ved at give 1.000 kr. til et års skolegang, men uanset størrelsen af din pengegave, så vil den være med til at gøre en forskel i et andet menneskes liv, og du vil være en del af et andet menneskes drøm og fremtid. Tusind tak.


  Jamil er en af de heldige, som Dansk Europamission hjælper med skolegang. Han siger: "Jeg ved, at det kun er med uddannelse, at jeg kan ændre mit liv og reducere vores fattigdom." - Hans familie må arbejde i marken for en godsejer, der behandler dem dårligt.

Jamils håb er at kunne støtte sin fattige familie. Skolegang er
vejen frem til indfrielse af denne drøm.

Støt nu

Tilmeld din støtte til Betalings Service

 

Mere information: 450 drømme om et bedre liv