Mødet på broen med en tidligere nordkoreansk fange

Opholdet som fange i Nordkorea havde vansiret hendes udseende så forfærdeligt, at selv hendes egen mor ikke kunne kende hende...

Endnu et år er gået, og vi i Helping Hands Korea (HHK) har god grund til fortsat at være taknemmelige for vores samarbejde med Dansk Europamission, som gør det muligt for os at nå ud til en bred vifte af nordkoreanere i nød. 2006 blev kendetegnet af to mørke begivenheder, som gjorde livet endnu vanskeligere for nordkoreanere. Det krigeriske regime i Pyongyang besluttede at teste en raket samt et atomsprænghoved i løbet af året. Det  internationale samfund blev rystet over dette hensynsløse skridt, og nogle lande indefrøs al humanitær hjælp til Nordkorea. Den forværrede fødevaresituation fik flere nordkoreanere til at krydse floderne Tumen og Yalu til det kinesiske ingenmandsland. Nogle gange er det bedst at give flygtningene husly, andre gange er de i så alvorlig nød, at vi påtager os redningsaktioner for at yde beskyttelse, især til dem, som er i svækket tilstand og/eller dem, som står over for livstruende forfølgelse som følge af enten deres tro eller som følge af, at de flere gange tidligere har forsøgt at flygte, men er blevet taget til fange. Nedenfor følger en sand historie, som den er fortalt af flygtningens moder, en hengiven kristen. Et kort sammendrag af den lykkelige slutning på denne hårrejsende historie følger efter moderens beretning.

Tårer for min stakkels datter

Jeg fødte tre sønner og seks døtre i Nordkorea. Alle mine sønner døde i Nordkorea enten som følge af sygdom eller som følge af ulykker på forskellige steder og tidspunkter. Min mand var fabriksarbejder, og jeg var en beskeden kontormedarbejder på regeringskontoret. Vi to var de første, som kom til Sydkorea sammen med fire af vore døtre for adskillige år siden. Vores yngste datter, Myong-hee (et dæknavn), blev født i den sydlige provins Hamkyong i Nordkorea i slutningen af 1960'erne. Efter endt studentereksamen i vores hjemby blev hun landarbejder på en statslig grøntsagsfarm.

Flugt til Kina

Desillusioneret af den nordkoreanske regering flygtede hun i første omgang til Kina i efteråret 1998 sammen med en af sine søstre, men blev arresteret af det kinesiske politi og sendt tilbage i november 2002. Hun blev idømt tre års fængsel for at være flygtet til Kina. Hun blev løsladt i september 2005 efter amnesti. Som følge af det nedværdigende  fængselsophold var hun mere desillusioneret end nogensinde over det nordkoreanske system og flygtede for anden gang til Kina i januar 2006 og har siden da levet skjult i Kina.

Ukendelig

Da jeg tog til Kina fra Sydkorea for at møde hende i januar 2006, havde vi aftalt at mødes på en bro i en lille kinesisk by. Opholdet som fange i Nordkorea havde vansiret hendes  udseende så forfærdeligt, at bogstavelig talt hele hendes krop var svulmet slemt op. Jeg gik faktisk forbi hende to gange på den bro uden at kunne genkende hende, indtil hun talte til mig, og jeg genkendte hendes stemme! Vi tilbragte otte dage sammen, og det var sjældent, at der ikke blev grædt, når hun fortalte om de rædselsfuldt nedværdigende rutiner, som hun blev udsat for i det nordkoreanske fængsel i Hamhung. Blandt mange andre ting kan  nævnes, at hun var stuvet ind i samme værelse som 39 andre kvinder. Hun fortalte, at hun var den eneste af gruppen, som overlevede den fulde fængselsperiode.

Smerterne er der stadig

I dag lider Myong-hee af alvorlig hovedpine, sandsynligvis som følge af erindringen om den rædsel, som er hverdagen for fanger i nordkoreanske fængsler. Hun hjemsøges naturligvis også af frygt for at blive arresteret igen i Kina. En foreløbig lægeundersøgelse i Kina har afsløret, at tre ryghvirvler i hendes rygsøjle er knust. For at krydse grænsen ud af Kina i et forsøg på at nå friheden i et tredjeland er det nødvendigt at klatre op og ned ad stejle  bakker over en længere afstand, hvilket rygskaderne forhindrer min datter i at gøre. Som følge af, at hun tidligere har været i fængsel i Nordkorea for samme sigtelse, vil hun uden tvivl blive henrettet eller i det mindste sendt til en af koncentrationslejrene for resten af sit liv, hvis hun bliver taget til fange af det kinesiske politi og sendt tilbage til Nordkorea endnu en gang. Samtidig har hun brug for øjeblikkelig lægebehandling. (Slut på moderens  vidnesbyrd & bøn til HHK)

Husly og lægebehandling

Vi modtog denne forpinte moders bøn i maj 2006. Med Dansk Europamissions økonomiske hjælp koordinerede vi sammen med samarbejdspartnere en flugtrute til hendes truede  datter. Uden at afsløre for mange detaljer om redningsaktionen er vi lykkelige over at kunne fortælle, at Myong-hee blev bragt i sikkerhed under en international organisations beskyttelse i juli 2006 og nu befinder sig i et husly og er under lægebehandling.
Datteren blev ikke arresteret af det kinesiske politi, og hun blev ikke udsat for den fysisk smertefulde belastning, det ville være at skulle krydse grænsen ind til et tredjeland med den rygskade, hun har. Selvom mor og datter endnu ikke er blevet genforenet i Sydkorea, er datteren ude af fare for at blive taget til fange af nordkoreanske og kinesiske myndigheder, og vi er så taknemmelige over for Herren for denne sejr. Tilbage er kun at have tålmodighed med regeringens bureaukrati. Moderen har været ved HHK's katakomber-bedemøde i Seoul for at udtrykke sin tak for den hastehjælp, som er blevet ydet Myong-hee og har tilsluttet sig os i lovprisning til Gud for datterens redning. (5.2.2007)

De bedste hilsener og tak i Jesus,

Tim Peters