Link til:  Link til:
You need to upgrade your Flash Player This is replaced by the Flash content. Place your alternate content here and users without the Flash plugin or with Javascript turned off will see this. Content here allows you to leave out noscript tags. Include a link to bypass the detection if you wish.

Bekymring blandt pakistanske kristne for reaktionerne på drabet på bin Laden

Kirkerne i Abbottabad, Pakistan, samarbejder om sikkerhedsforanstaltninger

09.05.2011 Pakistan. Kirkelederne i Abbottabad, hvor det hus ligger, som Osama bin Laden boede og blev dræbt i, har krævet regeringsbeskyttelse oven på Osama bin Ladens død, som de frygter, vil lægge de fredelige forhold, de i ti år har nydt godt af, i ruiner.

"Der har ikke været et eneste bombeangreb her i omkring ti år, mens krigen mod terror har stået på," sagde den katolske præst Akram Javed Gill, formand for Den mellemkirkelige sammenslutning af Kirker i landsdelen Hazara Division. "Vi ved, hvad grunden er."

Bin Laden, overhovedet for terrorgruppen Al Qaeda og hjernen bag angrebene i USA den 11. september 2001, blev dræbt af amerikanske specialstyrker i et angreb mandag den 2. maj i Abbottabad, en garnisonsby ca. 60 km nord for Islamabad. Hans hus lå nær et militært eliteakademi og hovedkvarteret for flere vigtige regimenter.

Martin Venoz, et menighedsrådsmedlem i Den katolske Kirke, så operationen ske fra sit treetages hus, der ligger få meter fra bin Ladens store villa. "En rude gik i stykker, og to døre blev beskadiget, da den amerikanske helikopter havarerede," fortalte han ucanews.com.

Pastor Javed sagde, at "den chokerende opdagelse" har sat hans by i rampelyset, og angrebstruslen er vokset. Den forbudte ekstremistgruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan har offentliggjort en trussel om, at embedsmænd i militæret og regeringen er på deres dødsliste.

"Vi bliver nødt til at revidere vore sikkerhedsstrategier på en eller anden måde uden at tiltrække os uønsket opmærksomhed," sagde Zakir Paul, ældste i Den presbyterianske Kirke. "Ungdomsgrupper vil blive stillet op, og mere beskyttelse vil blive søgt fra højtstående politifolk."

Mændene samledes i en kristens hjem til et møde organiseret af Den mellemkirkelige Sammenslutning. De ti deltagere omfattede repræsentanter fra katolikkerne, presbyterianerne, de evangelikale og pinsekirken tilhørende Assemblies of God. De drøftede kirkernes rolle i opretholdelsen af freden og så på de bekymringer, som var opstået blandt minoriteterne.

De kristne enedes også om at mødes med politiets ledelse, selv om officererne dér er "optaget af deres egen sikkerhed," og om at søge beskyttelse.

Mange lokale folk fejrer dog ikke bin Ladens død. "Mange hævder, at han var martyr. Jeg så nogle få kvindelige jurister med tårer i øjnene i går i retten," sagde Paul, der selv er advokat.

Mødet traf resolutioner om ikke at videregive oplysninger via telefon, at modvirke rygtedannelse og bruge kirkebygninger til at holde daglig bøn for fred.

Pakistans udenrigsministerium udtrykte de fleste pakistaneres følelser, da det kritiserede USA for "uautoriseret ensidig aktion" udført uden forudgående information eller godkendelse fra Pakistans regering.

Islamiske partier udførte begravelsesbønner for bin Laden in absentia og protestmøder imod drabet på helten for mange i den islamiske verden. (www.ucanews.com)