Link til:  Link til:
You need to upgrade your Flash Player This is replaced by the Flash content. Place your alternate content here and users without the Flash plugin or with Javascript turned off will see this. Content here allows you to leave out noscript tags. Include a link to bypass the detection if you wish.

Kristne ledere i Pakistan protesterer imod afbrænding af Koranen

30.03.2011 Pakistan. Muslimske religiøse ledere har udtrykt påskønnelse over for lokale kristne, fordi de har protesteret mod afbrændingen af et eksemplar af Koranen i USA.

Hafiz Mohammad Tahir Mahmood Ashrafi, formand for Pakistan Ulema Council (Pakistans religiøse lærdes Råd), udsendte en erklæring, hvor han fordømte Terry Jones, den amerikanske præst, som medvirkede ved en hændelse den 20. marts, hvor Koranen blev stillet for en selvbestaltet domstol, dømt og derefter brændt af. Præsten blev i erklæringen fordømt for at forsøge at skabe spændinger mellem muslimer og kristne.

"Ingen muslim kunne forestille sig at håne eller give udtryk for blasfemi mod Jesus, Moses, Jakob, Josef og andre profeter. USA og paven kunne have handlet imod præsten. Protester fra det kristne samfund i Pakistan har hjulpet til at dæmpe muslimers følelser, hvilket vi er taknemmelige for," lød det i erklæringen af den 26. marts.

Mindretallene i Pakistan tilbragte en uge med spændinger, efter at Terry Jones var tilskuer til koranafbrændingen foretaget af en evangelisk prædikant i en kirke i Florida. De ni kristne medlemmer af Punjabs Provinsråd tog sorte armbind på den 25. marts som en markering af en "protestdag" over hele landet.

Samme dag afviste kirkeledere ved en konference i Karachi et rygte på en nyhedskanal om, at muslimske religiøse ledere havde afbrændt en bibel i Quetta i provinsen Balochistan.

"Selv om det ikke er sket, vil Vesten dog ikke gøre sig ulejlighed med at frelse os fra den ekstremisme, vi her står over for. Vi må protestere fredeligt sammen med vore muslimske brødre for at imødegå et voldeligt billede af kristendommen," sagde den katolske præst Pascal Robert, formand for Idara Amn-o-Insaf (Komitéen for retfærdighed og Fred).

Julius Salik, tidligere udviklingsminister i forbundsregeringen, markerede en speciel "askedag" den 24. marts i protest mod koranafbrændingen. Iført sæk hældte Salik aske på sit hoved i tre timer, mens han fastede for fred i sit hjem i hovedstaden Islamabad.

"Den tusindårige bibelske måde at udtrykke bod på blev gentaget for at markere sorg over hændelsen. FN må nøje notere sådanne aktiviteter, som fortjener fordømmelse fra hele verden. Jeg appellerer til det kristne samfund om at sørge i 27 dage og hejse sorte flag indtil Langfredag," sagde Salik, der betegnes som "indkalderen" i "World Minorities Alliance" (en organisation for religiøse mindretal i verden) i en pressemeddelelse. (ucanews/Dansk Europamission)