Link til:  Link til:
You need to upgrade your Flash Player This is replaced by the Flash content. Place your alternate content here and users without the Flash plugin or with Javascript turned off will see this. Content here allows you to leave out noscript tags. Include a link to bypass the detection if you wish.

Aktivister ønsker religionsminister fyret

Af Konradus Epa, Jakarta

27.01.2011 Indonesien. Ledende menneskerettighedsorganisationer i Indonesien kræver, at ministeren for religiøse anliggender, Suryadharma Ali, bliver fyret, idet de mener, at han har undladt at sikre trosfrihed og pluralisme i det overvejende muslimske land.

"Vi har indtrængende anmodet præsident Susilo Bambang Yudhoyono om at afskedige ministeren, fordi han ingen respekt har for pluralisme," sagde Hendardi, administrerende direktør for Setara-instituttet for demokrati og Fred, den 24. januar.

Setara-instituttet rapporterede om 216 sager vedrørende overgreb mod religionsfriheden i 2010. Hendardi sagde, at ministeren, der også er formand for det islamisk dominerede parti UDP, sammenblandede sin politiske dagsorden med sin rolle som minister.

En religionsminister bør være uafhængig, og hans opgaver bør stå over alle grupper," sagde Hendardi, idet han kritiserede ministeren for at belønne lokale regeringer, der havde indført islamisk lov i deres respektive områder.

Ifølge instituttet var de fleste overgreb rettet mod kristne og var for det meste angreb på og lukning af gudshuse samt forbud mod afholdelse af gudstjenester. Ud over kristne er især tilhængere af Ahmadiyya-bevægelsen blevet udsat for overgreb.

Også en anden aktivist opfordrer til afskedigelse af Suryadharma Ali. "Jeg har også opfordret til, at ministeren bliver afskediget, da han har syntes at udtrykke støtte til radikale grupper, når der har været angreb på gudshuse," sagde Teiophilus Bela, generalsekretær for Den indonesiske komité for religion og Fred.

(Kilde: ucanews.com)