Link til:  Link til:
You need to upgrade your Flash Player This is replaced by the Flash content. Place your alternate content here and users without the Flash plugin or with Javascript turned off will see this. Content here allows you to leave out noscript tags. Include a link to bypass the detection if you wish.

Kristne arresteret for at holde fredelig julefest

11.01.2011 Laos. Med politiets skydevåben pegende på sig blev 11 kristne i Laos arresteret tirsdag den 4. januar. Tre af disse, som er ledere af husmenigheder, er ifølge en menneskerettighedsgruppe kaldet Menneskerettighedsovervågningen for laotisk Religionsfrihed (HRWLRF) endnu i fængsel under anklager for "at have holdt et hemmeligt møde." Seks medlemmer af husmenigheden, heraf to børn på fire og otte år, blev den 6. januar løsladt fra Khammouan Provinsfængsel i det centrale Laos. To andre mænd blev løsladt den 5. januar.

De tre husmenighedsledere er ifølge HRWLRF sigtet for en politisk forbrydelse, som er strafbar ifølge loven. De er kun identificeret med deres fornavne: Pastor Wanna fra landsbykirken i Nakoon, Chanlai fra landsbykirken i Tonglar og Kan fra den nærliggende landsbykirke i Nahin. Alle lokaliteterne ligger i Hinboun-distriktet i provinsen Khammouan.

De andre otte kristne, som oprindelig blev arresteret, var en mand ved navn Sompon, hans kone og to børn og desforuden en mand, der kun blev identificeret med navnet Wantorn, alle fra hovedstaden Vientiane. De andre er mændene Bounma og Kay fra landsbykirken i Nakoon og pastor Sipan fra Dongthai-kirken i Takkek-distriktet i provinsen Khammouan.

I december orienterede Wanna myndighederne om, at kirkens medlemmer ville samles i hans hjem onsdag den 5. januar for at fejre jul i overensstemmelse med de officielle fejringer, som den regeringsgodkendte Lao evangeliske Kirke havde planlagt for perioden 5. december til 15. januar. En lastbil fyldt med politibetjente bevæbnet med skudklare våben ankom tirsdag den 4. januar til Wannas hus, hvorefter betjentene trængte ind i Wannas hus efter mørkets frembrud og råbte: "Stop! Ingen rører sig!" Derefter tilbageholdt de med tvang de 11, som i ro og stilhed var i færd med at dele et aftenmåltid, og sigtede dem på stedet for at holde et "hemmeligt møde" uden godkendelse. (Kilde: Compass Direct News)