Drømme bliver til virkelighed
Det nye tv-program fra SAT-7 "Jeg elsker dig så Meget!" bringer smil og håb til børn, der lider i Mellemøsten. Den kristne minoritet bliver styrket i deres tro og får hjælp til at holde ud i svære tider
23.02.2011
Mellemøsten. Alex på ti år bor med sin bedstemor i
en etværelses lejlighed, fordi hans far er i fængsel i udlandet, og
hans mor er for syg til at sørge for ham. Joe på otte år er under
behandling for leukæmi. Broderen til 11-årige Mario døde for nylig
på grund af en tragisk lægefejl, og Mario selv er diabetiker. Alle
disse børn har særlige behov, og SAT-7 hjælper med at opfylde disse
behov på en enestående måde.
Ales sammen med Rita El Mounayar
"Vi var så spændte, da vi ventede på, at Alex skulle dukke op,"
siger Rita El Mounayer, administrerende direktør for tv-kanalerne
SAT-7 ARABIC, og SAT-7 KIDS samt vært for det nye show "Jeg elsker
dig så Meget!" "Da Alex endelig kom, havde vi en
overraskelse i vente til ham: Hans mor! Det var en følelsesladet
genforening, fordi de ikke havde set hinanden meget længe. De græd
begge, og det gjorde vi også. Lidt senere spurgte vi Alex, hvad
hans største ønske var. Han sagde, at det, han allermest ønskede,
ud over at se sin mor igen, var at få en computer. Han sagde dog,
at han ville være nødt til at arbejde meget længe for at spare nok
sammen til at købe en (Alex tager ind imellem småjobs for at tjene
lidt penge).
Da vi bragte
ham tilbage til hans bedstemors lejlighed, havde vi sørget for, at
en computer stod klar til ham! Han var bare så
henrykt!!!
Joe ønskede at møde en berømt libanesisk komiker, så SAT-7 arrangerede et besøg. Mario ønskede at møde en berømt basketballstjerne, så SAT-7 bragte de to sammen. Begge drenge fik også nogle gaver. Selv om de overraskende møder og gaverne var så uhyre en velsignelse for børnene, blev de givet for at vise Alex, Joe, Mario og ethvert barn, der så med på tv, noget endnu dybere. Rita afsluttede hvert af besøgene med at bede for børnene og fortælle dem: "Alle disse materielle gaver er dejlige, men de varer ikke ved; men selv når de er væk, eller når I oplever svære tider, vil vi, at I skal vide, at Gud elsker jer så meget… og mere til!"
Mario med en berømt basketballstjerne
"Hvordan kan det Være?" bliver til et live-program for at give en masse svar, håb og kærlighed
"Mine forældre skændes hele tiden… hvad skal jeg gøre?" Dette spørgsmål, stillet af en ni år gammel egyptisk dreng, der lød meget ked af det, ville være svært at svare på for enhver. Forestil jer så at skulle svare på det live på tv foran millioner af seere! Det er lige netop, hvad Essam, også kendt som "Hr. Ved", skulle gøre på det populære SAT-7 KIDS-program "Hvordan kan det Være?" under programmets første live-udsendelse nogensinde.
"Hver gang, vi går i luften, beder vi forinden om visdom, og at udsendelsen vil vise sig effektiv. Det er et stort ansvar. Jeg har brug for Guds hjælp til at kunne give de rigtige svar!", siger Essam. Essam gav drengen, som tydeligvis var i en vanskelig situation, det råd at gå ind på sit værelse, hver gang hans forældre begyndte at skændes, og bede om Guds hjælp til at forandre situationen.
Nye breve til "Hvordan kan det være?"
"Hej, "Hr. Ved," jeg er så glad for det nye live-program. Jeg elsker dig! Jeg har et spørgsmål: Hvem skrev Bibelen, og hvordan fik vi den i hænde?"
"Hej, "Hr. Ved," jeg er så
glad for, at jeg kan snakke med dig på live-programmet hver uge.
Jeg har et spørgsmål til dig: Hvordan er en pen lavet? - En pige i
Egypten."
"Hej, "Hr. Ved," til lykke med dit nye live-program! Jeg er så glad for idéen. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem der opfandt brillerne? Tak."
"Hr. Ved"
Generelle reaktioner på børnekanalen
"Min datter elsker SAT-7 KIDS. Når vi tænder for tv-apparatet, siger hun: 'Giv mig min kanal.' Jeg er så glad for, at min pige nu er knyttet til Jesus Kristus på grund af jer. Gud velsigne jer." - En mor i Egypten.

