Børnenes liv forandres i Pakistan
Af Henrik Due Jensen
17.02.2011 Pakistan. Dansk Europamission har indtil videre sørget for, at 346 børn er blevet sponsoreret med skolegang i år 2011. Det er børn af fattige familier, der ikke selv er i stand til at give deres børn skolegang. De fleste af disse børn tilhører den kristne minoritet i Pakistan og står særligt sårbare i et samfund, hvor 95 % af befolkningen er muslimer. Det er derfor en stor glæde hver gang, vi kan sikre en kristen pige eller dreng skolegang, således at de i det mindste ikke kommer til at stå uddannelsesmæssigt helt på bar bund. Uden en uddannelse risikerer børnene at skulle arbejde under usle, slaveriagtige forhold. Men skolegang er med til at sætte en stopper for denne negative udvikling for det kristne mindretal.
Et af de børn, vi har
sikret endnu et års skolegang, er Manakil på 14 år. Hun kan
berette, at hendes far er død, og at hendes mor arbejder i fremmede
hjem, hvor hun gør rent. Manakil ser skolegangen som en gylden
mulighed i sit liv. Hun mener, at skolegang vil forhindre, at hun
skal arbejde under de samme forhold som moderen og med de
problemer, der kan følge med.
Det er hendes store ønske at blive lærer. Hun siger: "Formålet med mit liv er at undervise flere børn, fordi jeg elsker at undervise." Om aftenen beder hun sammen med sin familie for dem, der hjælper hende med at få en uddannelse.
Dansk Europamission takker for støtten til børn som Manakil i Pakistan.
Støt nu - vælg 'Skolegang til fattige børn i Pakistan' ved 'angiv projekt'.
Støt via BetalingsService - vælg 'Skolebørn i Pakistan' ved 'Vælg formål'.
Se video om Shumaila der drømmer om at blive læge

