Skriv en opmuntrende julehilsen til pastor Ilmurad i fængslet
Af Samuel Nymann Eriksen

I cirklen kan man se den bygning i fangelejren, hvor pastor Ilmurad bor. Omkring lejren kan man se ørkenen. (© Google - Cnes/Spot Image, Digital Globe, Geo Eyes)
Ønsker du at skrive et
opmuntrende brev til pastor Ilmurad?
15.12.2011 Turkmenistan. I fængslet har han modtaget breve fra kristne og er blevet opmuntret af at læse dem. Nævn ikke Dansk Europamission, men skriv blot en enkel, opmuntrende hilsen på engelsk. Send den til: info@forfulgtekristne.dk senest den 18. december 2011.
Til venstre: Maya holder om sin mands bibel. Hun håber, at han bliver løsladt i forbindelse med amnesti til fanger.
Pastor Ilmurad har det godt i fængslet
Det lyder paradoksalt, at han kan have det godt, men det fortæller personer, der kender ham. Han har endda overskud til at fortsætte i tjenesten i fængslet, da han fortæller sin medfanger om Jesus. To er blevet kristne, og det er stort vidnesbyrd, at fængsling ikke standser tjenesten.
Samtidig forlyder det, at han savner sin familie, og at han ønsker at se sine børnebørn. Dansk Europamission har støttet, at han i løbet af vinteren kan få tøj og mad.
Dømt på falske anklager
Pastor Ilmurad Nurliev er uretmæssigt blevet idømt fire års fængsel. Han blev dømt for "at have påført borgeren betydelige tab". Hvad myndighederne således kaldte svindel, er dog det, kirken modsat opfatter som tiende, dvs. frivillig indbetaling af ti procent af den personlige indkomst til menigheden. Flere vidneudsagn mod pastor Ilmurad Nurliev har vist sig at være fabrikerede. Eksempelvis sad et vidne i fængsel på det tidspunkt, hun påstod, hun havde betalt penge til kirken, og havde derfor ikke mulighed for at betale pengene. Læs mere om sagen på www.forfulgtekristne.dk
Til højre: Pastor Ilmurad før han blev fængslet.

