Link til:  Link til:
You need to upgrade your Flash Player This is replaced by the Flash content. Place your alternate content here and users without the Flash plugin or with Javascript turned off will see this. Content here allows you to leave out noscript tags. Include a link to bypass the detection if you wish.

Dansk-støttede skolebørn klarer sig godt i klassen

De sponsorerede børn er meget bevidste om, at de har fået en chance, som de for deres egen fremtids skyld må arbejde hårdt på at få det bedste ud af

Af Henrik Ertner Rasmussen

PKRII18.08.2011 Pakistan. Ved mit nylige besøg på nogle af de kristne skoler, som Dansk Europamission støtter i Pakistan, understregede skolelederne, at flertallet af de børn, hvis skolegang er sponsoreret af danske givere gennem Dansk Europamission, hører til i den bedste ende af klassen. Hvis ikke de havde fået et sponsorat, havde de måttet gå ud af skolen og finde et arbejde, fordi familiens indtægt blev drastisk beskåret. I nogle tilfælde skete det, ved at faderen døde af sygdom eller ulykke, i andre tilfælde pga. arbejdsløshed og i atter andre pga. sociale problemer af anden art i familien, f.eks. misbrug af alkohol.

 

PKRIDisciplin og respekt

I en del af klasserne var præfekten (ordensduksen) blandt eleverne faktisk et barn, der er sponsoreret af Dansk Europamission, og i andre var der en "captain" med sponsorat. I en enkelt klasse var både præfekt og "captain" et sponsoreret barn. Præfekt og "captain" er henholdsvis nr. 1 og nr. 2 i klassen, og de får også specielle ansvarsområder, bl.a. skal præfekten sørge for, at eleverne læser den rigtige lektie i en time, hvis læreren er fraværende, og der ikke er en vikar.  Disciplin og respekt for rang og stand hører stadig til blandt dyderne i det pakistanske skolesystem!

De sponsorerede børn er meget bevidste om, at de har fået en chance, som de for deres egen fremtids skyld bare arbejde hårdt på at få det bedste ud af.

 

PKRIIITo skoler etableret

Dansk Europamission har med støtte fra DANIDA, administreret af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, etableret to skoler i Pakistan, den første i Youhanabad, en fattig forstad til Lahore, og den anden i udkanten af byen Faisalabad i et nybygget boligområde, hvor skolen ligger et stenkast fra åbne marker. I begge boligområder bor der hovedsageligt fattige kristne, men også muslimer, og skolerne er åbne for alle, uanset religion. Skolerne er kun for børn af forældre i laveste indkomstkategori, så da de kristne i Pakistan generelt tilhører denne kategori, er der procentvis flere kristne børn i disse skoler end procentandelen af kristne i befolkningen generelt.

Begge skoler er kommet godt fra start, og ved mit besøg fik jeg et godt indtryk af lærerstaben og elevernes kunnen. På skolen i Youhanabad satser man på engelsk som undervisningssprog, hvilket vil bidrage til, at børnene der bliver i stand til at klare sig i den globale udvikling.