Lys i mørket – en julegave til blinde piger
Af Henrik Due Jensen
Tidligere på året besøgte jeg en gruppe blinde piger i Pakistan. De sang og smilede så smukt, alt imens de delte deres taknemmelighed over den hjælp, de havde modtaget fra Danmark. Deres øjne var ikke i stand til at se solens stråler på samme måde, som jeg selv kunne. Deres verden var mørk og lukket for de naturlige glæder ved det lys, der går gennem øjnene.
Men det var, som
om de til trods for deres blindhed havde et lys indeni. Særligt en
lille pige strålede som solen, da hun sang med stor iver om Jesus,
der elskede hende. Pigerne på det kristne blindecenter bor under
beskedne forhold. Dansk Europamission har tidligere været med til
at hjælpe pigerne med senge, en drikkevandsautomat, borde, bestik,
møbler, undertøj og meget mere.
Her til jul ønsker vi med din hjælp at give pigerne følgende: Tøj, sko, skoleuniformer, skriveredskaber og bøger skrevet med punktskrift, så de kan klare sig bedre endnu et år.
Du kan være med til at bringe glæde i de blinde pigers liv ved at klikke her og øremærke gaven "blinde piger i Pakistan". På forhånd tak for en god julegave.

