Daneu
You need to upgrade your Flash Player This is replaced by the Flash content. Place your alternate content here and users without the Flash plugin or with Javascript turned off will see this. Content here allows you to leave out noscript tags. Include a link to bypass the detection if you wish.
Link til:  Link til:  Link til:

Flere kristne døde i eritreanske fængsler

Tre kristne, som har siddet fængslet i militærfængsler i Eritrea på grund af deres tro, er ifølge en kristen støtteorganisation døde inden for de sidste fire måneder, heriblandt en 42-årig mand, som sad isolationsfængslet, og som døde fredag den 16. januar. Kilder fortalte Åbne Døre, at Mehari Gebreneguse Asgedom døde i Mitire-militærfængslet som følge af tortur og komplikationer i forbindelse med diabetes. Asgedom var medlem af Den Levende Guds Kirke i Mendefera. Hans død fulgte efter afsløringen af et andet dødsfald i samme fængsel. Mogos Hagos Kiflom, 37 år gammel, mentes ifølge Åbne Døre at være omkommet som følge af den tortur, han blev underkastet, fordi han nægtede at give afkald på sin tro, men den nøjagtige dato for hans død kendes ikke.  

Et medlem af Rhema Kirken, Kiflom, efterlader sig hustru, barn og mor. I oktober erfarede Åbne Døre, at den 36-årige Teklesenbet Gebreab Kiflom var død, mens han sad fængslet for sin tro i Wi’a-militærfængslet. Det forlød, at han var død, efter at fængselspersonalet havde nægtet at give ham lægehjælp mod malaria.  

Fængslede kristne fra hele Eritrea er blevet overført til Mitire-fængslet i den nordøstlige del af landet. Præsident Isaias Afwerkis regering har optrappet sin kampagne mod forbudte kirker og har derfor fået plads på det amerikanske udenrigsministeriums liste over de værste krænkere af religionsfriheden. (Kilde: Compass Direct News)