PAKISTAN - fortsat chikane mod en pakistansk pastor, der arbejder i udkanten
I den fortsatte chikane mod en pakistansk pastor, der arbejder i udkanten af Lahore, slog og arresterede politiet et ungt medlem af pastor Christopher Manzers menighed. Det skete 09.10.08, og det gik ud over den 22-årige Javed Masih, da han forlod pastor Manzers hus efter den ønskede forbøn.
Pastor Manzer var allerede flygtet, da han havde fået et opkald om, at politiet kom lige straks.
Fem gange har politiet angrebet pastor Manzer i perioden april – juli. Han har også fået dødstrusler. Sammen med Masihs familie betalte han US 185 (kr.1073) i bestikkelse, så Masih blev løsladt.
Masih har forudbetalt kaution ved arrestationen for at undgå fremtidige arrestationer.
Pastor Mazer og menneskerettighedsforkæmpergruppen Sharing Life Ministry Pakistan (SLMP), mener, at personen bag angrebene er Mohammad Nawaz, der har stævnet Manzer, Masih og syv andre for retten for at have kidnappet hans kone Sana Bibi. Bibi og Nawaz omvendte sig til islam og flygtede sidste år, idet de mente at islam kunne beskytte deres forhold, eftersom familierne ikke godkendte deres ægteskab. Kilder oplyste dog, at Bibi havde ansøgt om skilsmisse og vendte tilbage til sin familie, efter at Nawaz’ bånd til fanatiske muslimer førte til uoverensstemmelser.
Manzer rådgav Bibi, efter hun besluttede at vende tilbage til familien og kristendommen, og ifølge kilder bebrejder Nawaz ham for skilsmissen og en forkludret abort, der medførte hendes død. (CompassDirect/Dansk Europamission)

