TRANSDNIESTR – Menighed nægtet gudstjenester i egen bygning.
Seks måneder efter, at menigheden fik forbud mod at holde gudstjenester i deres kirkebygning, klagede pastor Yuri Semenyuk til nyhedsbureauet Forum 18 over nye forfølgelser. Han leder Jesu Kristi Frelserens Full Gospel Kirke i byen Tiraspol, hovedstaden i løsrivelsesrepublikken Transdniestr i det østlige Moldavien.
Den 06.05.08 meddelte en embedsmand pastor Semenyuk, at der 09.04.08 var rejst sigtelse mod ham. Han fik forevist et dokument, men fik ikke en kopi af sigtelsen.
Byens øverste anklager, Vasily Tarnukov, afviste kategorisk, at der var rejst sigtelse. ”Der er overhovedet ikke blevet rejst en sag mod Yuri Semenyuk, oplyste han 08.05.08 til Forum 18 News.
Men en uafhængig juridisk kilde bekræftede over for nyhedsbureauet Forum 18, at Pyotr Zalozhkov, republikkens kommissær for religiøse anliggender, 08.05.08 rejste sigtelse mod pastor Semenyuk efter § 324 i straffeloven om bedrageri.
Transdniestrs præsident, Igor Smirnov, som Zalozhkov rapporterer direkte til, iværksatte selv forbuddet i oktober 2007 mod Semenyuks 300 medlemmer store pinsemenighed, der holdt gudstjenester i egen bygning. (Forum 18 News/Dansk Europamission)

