Link til:  Link til:
You need to upgrade your Flash Player This is replaced by the Flash content. Place your alternate content here and users without the Flash plugin or with Javascript turned off will see this. Content here allows you to leave out noscript tags. Include a link to bypass the detection if you wish.

Demonstration for Nordkorea

DEMO 18 juni 08

Jeriko-march

Jeriko var lukket og låst for israelitterne; ingen kunne gå ud eller komme ind. (Josvabogen 6)

 

Dansk Europamission afholder demonstration den 16.-22. juni. I seks dage demonstrerer vi på Rådhuspladsen med bannere og uddeling af flyers. På den 7. dag tager vi til den kinesiske ambassade i Hellerup. Her afslutter vi Jeriko-marchen ved at blæse tre gange i shofar-horn og går dernæst rundt om den kinesiske ambassade syv gange i forbøn for Nordkorea. Vi opfordrer til bøn for, at Gud må lade alle barrierer og mure falde i Nordkorea, således at vore kristne brødre og søstre kan blive frie. Demonstrationen afsluttes med igen i Treenighedens navn at blæse i shofar-horn, hvorefter vi går hjem.

NO HUMAN RIGHTS

Grunden til, at vi netop vælger den kinesiske ambassade, er, at der lever op mod 150.000 nordkoreanske flygtninge i Kina. Hvis de opdages af de kinesiske myndigheder, bliver de sendt tilbage til Nordkorea, hvor de vil blive udsat for voldsom tortur, fængsling og i visse tilfælde henrettelse. Særlig voldsom behandling får de nordkoreanske flygtninge, som mistænkes for at have kontakt med kristne missionærer eller sydkoreanere. Dansk Europamission ønsker med denne demonstration at gøre opmærksom på, at Kina skal overholde de internationale menneskerettigheder ved blandt andet at lade UNHCR få adgang til grænseområderne mellem Nordkorea og Kina, således at nordkoreanske flygtninge kan søge asyl.

Jeg håber, vi mødes til demonstration og forbøn for de forfulgte i og uden for Nordkorea.

Program for Jeriko-marchen
16.-21. juni: Stillestående demonstration på Rådhuspladsen i København i tidsrummet kl. 12-13.
22. juni: March syv gange rundt om den kinesiske ambassade i tidsrummet kl. 12-13.
Yderligere informationer omkring forholdene i Nordkorea kan findes på vores hjemmeside, http://www.daneu.dk/


Af Benjamin Bach
Netværkskoordinator