Link til:  Link til:
You need to upgrade your Flash Player This is replaced by the Flash content. Place your alternate content here and users without the Flash plugin or with Javascript turned off will see this. Content here allows you to leave out noscript tags. Include a link to bypass the detection if you wish.

VNSkoleelev får 12 for opgave om forfulgte kristne

04.02.2010 15-årige Veronica Nielsen så i sommeren 2008 en udstilling i Polen, som illustrerede, hvordan kristne undertrykkes. Den gjorde et stort indtryk på hende, og engagementet for de forfulgte kristne blev vakt. Da hun i 9. klasse skulle skrive projektopgave med valgfrit emne, udnyttede hun muligheden og skrev om forfulgte kristne i Eritrea. Opgaven blev bedømt til karakteren 12. Læs mere...

Muligheder for studerende for at hjælpe de forfulgte og sprede evangeliet til alle

Historisk rids

Dansk Europamission (DE) blev grundlagt i 1964 af pastor Hans Kristian Neerskov. I perioden 1964-1991 drev DE fortrinsvis mission bag Jerntæppet, der adskilte Vesteuropa fra den daværende Østblok, hvor traditionel mission ikke var mulig. Arbejdet bestod ikke primært i at udsende missionærer, men i at forsyne de forfulgte kristne med bibler, bibeldele og anden kristen litteratur, så de selv fik mulighed for at sprede evangeliet blandt deres landsmænd. Der er mange eksempler på, at dette har ført til vækkelse.  

Derudover drev DE mediemission i Europa og Asien, hvor mennesker fik mulighed for at høre evangeliet i deres egne stuer. Man hjalp martyrfamilier økonomisk samt støttede den forfulgte kirke ved at lønne lokale præster og evangelister. Endelig gjorde man den danske offentlighed opmærksom på brud på de kristnes menneskerettigheder i de kommunistiske lande. 

Efter kommunismens sammenbrud blev kirken i Østblokken gradvist i stand til selv at evangelisere uden hjælp fra kristne i Vesten. Med ansættelsen i 1997 af pastor og islam- og mellemøstekspert Henrik Ertner Rasmussen blev Dansk Europamissions virksomhed i høj grad orienteret mod den muslimske verden, hvor kristne oplever hårde forfølgelser, og hvor evangeliet kun er udbredt i begrænset omfang. Dansk Europamission arbejder med oversættelse og trykning af bibler, flygtninge fra diktaturer, SAT7, nødhjælp og lokale evangelister. Desuden sponsoreres grundskoleforløb og erhvervsuddannelsesforløb til forfulgte kristnes børn og unge, som derigennem får helt andre fremtidsmuligheder, end deres sociale status lægger op til, samt mulighed for et liv uden fattigdom og undertrykkelse. I tråd med Missionens fortid er denne støtte til uddannelse af børn af forfulgte kristne gået hånd i hånd med forkyndelse af evangeliet, således at både menneskets åndelige, sjælelige og fysiske behov bliver mødt (1. Thessalonikerbrev kap. 5, v. 23). Endelig er der udviklet en appeltjeneste, hvor danske kristne får mulighed for at appellere til myndigheder, der krænker kristnes menneskerettigheder. 

DEs kald er derfor det samme nu, som det var under den kolde krig: At give hjælp til forfulgte og sætte dem i stand til at sprede evangeliet til alle. Arbejdet er således karakteriseret af en helhedsorienteret tilgang, hvor menneskets åndelige, sjælelige og fysiske behov mødes.

… og opgaven er endnu ikke fuldført, da kristne stadig oplever svære forfølgelser, og mange folkeslag stadig ikke har hørt budskabet om frelsen i Jesus Kristus.

Konkrete tilbud til studerende

Dansk Europamission er ikke primært en sendende missionsorganisation, men samarbejder derimod med lokale kirker og kristne organisationer og udsender som hovedregelse ikke voluntører. En årsag er, at DE arbejder i lande, hvor kristne er forfulgt, og myndighederne i nogle tilfælde straffer lokale kristne for at samarbejde med vestlige kristne. Derudover kan vestlige kristne udgøre terrormål for ekstremistiske kræfter.

Derfor vil Dansk Europamission hovedsageligt kunne servicere danske studerende ud fra det danske sekretariat, eksempelvis i forbindelse med opgaveskrivning på studiet.

Den forfulgte kirkes teologi og sociologi

Teologi|Samfundsvidenskab|Sociologi|Religion|Humaniora  

Dansk Europamission har personlig kontakt til flere pastorer og kirkeledere, der forfølges, ligesom forfølgelsen på verdensplan monitoreres. Studerende, der er interesserede i at skrive opgave om den forfulgte kirkes teologi og sociologi, kan derfor få inspiration til dataindsamling, problemformuleringer og evt. adgang til at interviewe forfulgte kristne, under forudsætning af, at de forfulgte kristne ikke udsættes for fare.   

Mission i lande, der er lukket for traditionel mission

Teologi|Sociologi|Religion|Humaniora  

Et andet emne kan være en komparativ analyse af forskellen på mission i lande, der er åbne for traditionel mission, og lande, der er lukkede for traditionel mission. Der kunne eksempelvis laves casestudier og opstilles strategier, som missionærer kan anvende i lande, der er lukket for traditionel mission. 

Forfulgte kristne og menneskerettigheder

Jura|Teologi|Samfundsvidenskab|Sociologi|Religion|Humaniora   

Studerende kan også arbejde med forfulgte kristnes juridiske situation i spændingsfeltet mellem deres hjemlands forfatning, administrative praksisser og internationale konventioner. Herunder kan undersøges virkningen af forskellige strategier, som vestlige kristne kan anlægge i forsøg på at støtte de kristne, eksempelvis advokatbistand.   

Projekter ved Dansk Europamissions sekretariat i København

IT|Teologi|Samfundsvidenskab|Sociologi|Religion|Humaniora|IT|Cand.merc.   

Ønsker du som studerende at hjælpe de forfulgte og sprede evangeliet til alle? Du kan bidrage med dine kompetencer i konkrete projekter på Dansk Europamissions sekretariat.  

Ved at bidrage med dine kompetencer til organisationen kan vi sammen hjælpe endnu flere forfulgte og sprede evangeliet til flere. Eksempler på opgaver kunne være fundraising-aktiviteter til et særligt projekt, bl.a. ved involvering af en ungdomsgruppe eller bibelstudiegruppe eller brug af guerilla og viral marketing-strategier. Hermed kan der rejses øremærkede midler, der forbedrer livsvilkårene for forfulgte kristne og fremmer evangeliets udbredelse.  

Har du som studerende i øvrigt kompetencer, som kan bidrage til DEs mission, er du velkommen til at henvende dig. Sådanne idealistiske aktiviteter, der også giver resultater, er ikke irrelevante på cv'et ved senere jobsøgning.  

Ring på 4444 1313 for samtale om mulighederne eller anvend denne kontaktformular...